Fire nemme blomsterfrø, der garanterer en farverig have

Drømmer du om en smuk og farverig have, men har ikke tid eller tålmodighed til at passe sarte blomster? Så er du landet det rette sted! Her får du en guide til fem nemme blomsterfrø, der er perfekte til dig, der ønsker et blomstrende paradis uden besvær. Disse blomsterfrø kræver minimal pleje, spirer hurtigt og giver masser af farve og liv i haven.

1. Zinnia

Zinnia kaldes også frøkenhat, og det er en af de nemmeste sommerblomster at dyrke! Jeg sælger dem i forskellige farver, limegrøn, fersken, pink og hvid. Zinnia trives bedst i solrige omgivelser, og de skal sås sent, da de ikke tåler frost eller særlig meget kulde. Klip visne blomster af for at forlænge blomstringen. Tjek mit udvalg af zinnia

2. Cosmos

Cosmos kaldes også stolt kavaler og er en romantisk og let blomst, der svæver elegant i haven. Den findes i nuancer af lyserød og hvid og blomstrer flittigt fra sommer til frosten sætter ind, hvis du husker at nippe afblomstrede hoveder af. Cosmos trives bedst i sol og kan sås direkte i jorden – så er der ikke brug for forspiring. Det bliver ikke meget nemmere! Tjek mit udvalg af cosmos

3. Kornblomst

Kornblomsten er en rigtig klassiker, der tilføjer et smukt, vildt præg til enhver have. Den mest kendte farve er den blå, men kornblomst findes også i rød, hvid og lyserød. Den er utrolig nem at dyrke og trives i både krukker og bede. Så den direkte i jorden om foråret, og nyd dens smukke blomster hele sommeren. Tjek mit udvalg af kornblomster.

4. Løvemund

Løvemund er en skøn plante, der både er smuk i haven og perfekt som snitblomst i buketter. Blomsterne ligner små løvemunde, der åbner og lukker sig, når man trykker let på dem. De findes i et hav af farver og trives bedst i sol og veldrænet jord. Løvemund er desuden en af de få blomster, der kan klare køligere temperaturer, hvilket forlænger blomstringssæsonen. Tjek mit udvalg af løvemund.

Sådan kommer du i gang

Hvis du vil have en farverig have uden besvær, er disse fire blomsterfrø perfekte til dig. Du kan så dem direkte i haven, når risikoen for frost er ovre, eller forspire dem indendørs for en tidligere blomstring. Husk at vande regelmæssigt, især i tørre perioder, og nyd din blomstrende have hele sommeren!

Vil du læse mere om forspiring, kan du læse artiklen "Nem forspiring af blomsterfrø - en guide til begyndere"

Har du lyst til at prøve kræfter med disse nemme blomsterfrø? Tag et kig i webshoppen og find frøene til din drømmehave allerede i dag!

Tilbage til blog