Røllike 'Colorado Mixture'
Røllike 'Colorado Mixture'
Achillea Millefolium Colorado Mixture
Røllike er en hjemmehørende staude, som insekter holder af. Den kan gro i næringsfattig jord, og den tåler udtørring.
Den fungerer perfekt i en vild buket og er med til at skabe et grøftekantslook. Den holder ca. syv dage i vasen. Derudover er den egnet til tørring.
Med dette røllikemix får du hvide, røde, gule, lilla, pink og rosa nuancer.
Frøposen indeholder 100 frø.
Tips:
Bland de små frø med lidt sand, når du sår - da kan du holde øje med, hvor du har sået.
Pluk til buket, når den er næsten fuldt udsprunget, da den kan kollapse, hvis du plukker den tidligere.
Klip stauden ned i foråret, førend de nye skud viser sig.
Røllike Colorado Mixture
Type | Staude |
Højde | 60-70 cm. |
Såtidspunkt |
Forspire inde: feb-april eller efterårssåning: sep-oktober ude |
Såning |
Så på overfladen - frøene skal have lys for at kunne spire |
Spiring |
fem-ti dage |
Udplantning |
Efter den sidste frost kan småplanterne sættes ud, hvis de er forspiret indenfor i feb-april |
Placering |
Sæt dem med 30 cm. afstand mellem hver plante på en solrig vokseplads i veldrænet jord |
Blomstring |
Maj-august |